Sagen om Nøjsomhed kommer for Højesteret
Beboere fra Nøjsomhed i Helsingør tabte deres sag om opsigelser i byretten i 2020 og senere i landsretten. Nu kommer den for Højesteret efter EU-dommen i december 2025.
Det sker fredag den 6. og mandag den 9. november. Trods store principielle ligheder har den haft et andet forløb end sagen fra Mjølnerparken og de andre sager fra Slagelse og Århus, som afventer en behandling i landsretten.
For hvor disse skyldes faktiske salg og nedrivninger, opstod Nøjsomheds-sagen i princippet for at undgå salg og nedrivninger – hvilket dog ikke er formildende, når ser på hele baggrunden (se tidslinjen nedenfor).
Sagen i Nøjsomhed er derfor en opsigelsessag, hvor beboerne har protesteret ved at gøre indsigelse mod deres opsigelser, og Boliggården derefter har stævnet beboerne, for at få lov til at opsige deres lejekontrakter på deres hjem.
I Nøjsomhed blev der aldrig udarbejdet en 'udviklingsplan', fordi boligområdet aldrig kom på den hårde 'ghettoliste' (i dag 'omdannelseslisten'), hvilket kræves for at være lovligt.
Boligforeningen og kommunen valgte alligevel at gennemtrumfe en helhedsplan med tvangsflytninger for at nedbringe antallet af beboere til under 1.000, og fremme en udvikling som de mente ville få området ud af listerne. Beboerne var uenige i den konkrete plan og stemte nej til den på et afdelingsmøde, men boligforeningen trumfede den alligevel igennem.
Sagens kernespørgsmål er, om kriteriet 'af-ikke-vestlig-baggrund' er diskriminerende? (se mere uddybende om dette i opslaget om sagen fra Mjølnerparken,
https://www.almenmodstand.dk/mjlnerparkens-retssag).
Afgør Højesteret, at det er tilfældet, bør det principielt også gælde i sagen fra Mjølnerparken og for hele 'ghettoloven', da det er det helt afgørende kriterium i denne.
Med andre ord har sagen principielt potentialet til at vælte 'ghettoloven'. For bliver det slået fast, giver det ingen mening, at Østre Landsret også skal tage stilling til det på et senere ukendt tidspunkt. Som herefter kan ankes til Højesteret, som har taget stilling til spørgsmålet.
Derfor er det en sag, som vi beboere og andre aktive i Almen Modstand landet over afventer med den største spænding – men også en vis optimisme. For man kan vanskeligt forestille sig, at Højesteret vil ignorere de meget klare anvisninger, som EU-Domstolen fastslog med sin dom den 18. december i 2025.
Men intet er dog givet, før Højesteret har fældet sin dom på et tidspunkt efter den 9. november.
Tidslinje over sagens forløb
2018
Allerede i marts 2018 – længe for både 'ghettoforliget' i maj og 'ghettoloven' i november - indgik Helsingør Kommune i en dialog med ministeriet om en ny opdeling af boligområder, så afdelingen Nøjsomhed netop kunne komme på 'ghettolisten'. Nøjsomhed hører under boligforeningen Boliggården.
Borgmester Benedikte Kiær sagde i maj 2018, at kommunen ønskede Nøjsomhed defineret som et selvstændigt område, fordi kommunen så ville få nogle af de redskaber, som 'ghettolovgivningen' gav mulighed for at anvende. Hun nævnte bl.a. muligheden for at opsige lejere og sælge eller nedrive dele af området.
2019
I Boliggårdens årsberetning for 2019 beskrives det direkte, at afdelinger inklusive Nøjsomhed kom på 'ghettolisten' 1. december 2018, og at arbejdet derefter gik ud på at få beboersammensætningen/beboertallet bragt under kriterierne, så man undgår at komme på den hårde 'ghettoliste' i 2021.
I august blev det meldt ud, hvilke 96 lejemål, der skulle opsiges af hensyn til dette formål. I december stemte beboerne nej til planen på et afdelingsmøde.
2020
I starten af januar blev planen trumfet igennem af Boliggårdens repræsentantskab på trods af, at Nøjsomhed havde stemt nej. Den 31. januar blev de 96 lejemål med ca. 300 beboere opsagt. Det dækkede syv opgange, som havde den største andel af beboere med 'ikke-vestlig-baggrund' – hvilket også var målet for opsigelserne.
Inden fristens udløb i midten af marts havde 26 lejemål gjort indsigelser mod opsigelserne. Herefter stævnede Boliggården beboerne, og sagen kom i boligretten (svarer til byretten) i september. Beboernes centrale påstand er, at opsigelserne var grundlovsstridige, fordi de blev udløst af kriteriet 'af-ikke-vestlig-baggrund'. Det skyldes, at Grundloven forbyder forskelsbehandling på grund af afstamning. Der faldt dom den 20. november, og den blev tabt af beboerne, som straks ankede sagen til Østre Landsret.
2022
Beboerne tabte også sagen i Østre Landsret den 27. juni. Herefter anmodede de Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at få sagen for Højesteret. Denne tilladelse fik de, hvilket blev kundgjort den 22. september.
2023
Den 30. juni 2013 sender Østre Landsret (på grund af sagen fra Mjølnerparken) spørgsmålet om 'ikke-vestlig-baggrund' til en præjudiciel høring ved EU-Domstolen. Det er for at få afklaret, om det lever op til EU’s diskriminationsdirektiv, som forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnicitet. Herefter blev sagen ved Højesteret om Nøjsomhed udsat til efter denne afgørelse.
2024
Den 30. september behandlede EU-Domstolen i Luxembourg spørgsmålet om 'ikke-vestlig-baggrund'. Det skete under overværelse af ca. 45 beboere og andre aktive fra Almen Modstand. Kriteriet kom under kraftig beskydning og statens advokat stod meget svagt.
2025
Den 13. februar kom EU-Domstolens generaladvokat med sit forslag til dom. Her slog hun meget klart slået fast, at kriteriet af 'ikke-vestlig-baggrund' enten udgør direkte eller indirekte diskrimination – og begge dele er ulovlige.
Den 18. december kom EU-Domstolens endelige afgørelse, som dog ikke fældede en direkte dom over den danske 'ghettolovgivning', men sagde, at det var op til de danske domstole.
Men den lagde dog nogle stramme præmisser for den fortsatte retsbehandling, herunder bl.a. følgende:
"Hverken kriteriet om en persons nationalitet eller kriteriet om en persons eller dennes forældres fødeland er i sig selv tilstrækkeligt til at godtgøre, at en person tilhører en etnisk gruppe." Og videre:
"Det tilkommer imidlertid den nationale ret at undersøge, om dette kriterium indfører forskelsbehandling på grund af den etniske oprindelse af flertallet af beboerne i disse områder og således har til følge, at beboerne i disse områder undergives en ringere behandling end beboere i tilsvarende boligområder, hvor andelen af indvandrere ikke overstiger 50 %." Samt:
"Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling,
finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at
beboerne i »omdannelsesområderne« udsættes for en øget risiko for førtidig
opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig."
Det er disse pejlemærker, som Højesteret skal følge, når sagen kommer for.
2026
Det blev i marts kendt, hvornår sagen kommer i Højesteret. Den starter fredag den 6. november og er berammet til at fortsætte mandag den 9. november.